Hvad er spændingshovedpine massage?
Spændingshovedpine massage er til dig, som oplever muskelspændinger i nakke, hals og øvre ryg, og som har behov for at få løsnet op. Her fokuseres der på at give dig en massage, som afspænder og beroliger dine muskler i området omkring nakke – og halsmuskulaturen. Har du behov for en mere dybdegående massage af kroppen, anbefaler vi, at du også prøver en fysiurgisk massage, som har en god og effektiv virkning på smerter og spændinger. Dette afhænger af, hvor dine smerter og spændinger sidder. Din massør vil lytte til dine ønsker samt vejlede dig, så du og din krop kan få den massage, som passer til dig.
Hvordan opstår spændingshovedpine?
Der kan være mange årsager til, at spændingshovedpine opstår. Spændingshovedpine kan blandt andet fremkomme ved forkerte arbejdsstillinger, dårlig søvn eller stress, som dermed kan give spændinger i muskulaturen ved nakken, skuldrene og halsen. Efter længere tids spænding i nakken kan der forekomme symptomer i form af trykken omkring hoved – især panden. Har du et meget stillesiddende job, er det derfor vigtigt at få gode rutiner ind i hverdagen, så du på den måde kan komme dine spændinger til livs, og dermed undgå en slem hovedpine. Du kan læse meget mere om, hvordan du får mere bevægelse ind i arbejdsdagen ved at klikke her.
Hvor bestiller jeg en spændingshovedpine massage?
Du kan nemt og hurtigt bestille en massage på vores hjemmeside. Indtast blot dit postnummer og du kan se hvilke af vores fagpersoner, der befinder sig i dit nærområde. Hos RaskRask udbyder vi massage til alle store byer, herunder København, Aarhus, Aalborg og Odense.