Vil du være smidig, stærk og i balance under din graviditet?
Så prøv gravidyoga tilpasset lige netop dig og dine behov. Læreren kører til dig, og du bliver guidet hele vejen fra første til sidste stilling. Yogaen giver dig et frirum, hvor nærvær og velvære er i centrum. Glem den travle hverdag, og tag en dyb indånding.
Hvorfor er gravidyoga godt for mig?
Yoga for gravide er med til at holde dig stærk og smidig, mens kroppen arbejder og undergår forandringer. Samtidig øger du blodcirkulationen og får god bevægelse i hele kroppen. Vores dygtige yogalærere sørger for at hjælpe dig med de rette øvelser til lige præcis din krop.
Yogaen styrker dit nærvær og giver dig et pusterum, hvor det kun handler om én ting: Dit velvære.
Kan yoga være fødselsforberedelse?
Gennem yoga lærer du din krops signaler at kende og finder ro selv i stressede situationer. Derfor kan yogaøvelser være et godt supplement til den øvrige forberedelse. At yogaen foregår i hjemmets trygge rammer giver mulighed for at opnå ekstra god koncentration og dybe vejrtrækningsøvelser – redskaber, som kan være til stor hjælp under fødslen.