10 måder massage holder dig i topform | RaskRask

Det er ikke for hyggens skyld, at sportsstjerner har deres egne personlige massører ansat; massagen er altafgørende for den gode præstation, kroppens udvikling og kroppens fremtidige tilstand. Massagen er nemlig med til at holde sportsstjerner i topform!

Men hvad enten man er elitesportsudøver, motionist, eller blot løber efter bussen, så kan massage forbedre resultaterne. Derudover skaber massage ovenikøbet harmoni og flow i kroppen – både fysisk og mentalt.

Affaldsstoffer og spændinger ophobes i os alle – det sker når vi udsætter kroppen for stress og fysisk aktivitet, eller sidder i en skæv arbejdsstilling. Det kan føre til skader og i værste fald funktionsnedsættelse. En sportsorienteret massage lokaliserer og udskiller affaldsstoffer, løsner op for spændinger og tilfører frisk ilt og blod til kroppen.

Dybdegående massage har vist sig gunstig mod stress og forhøjet blodtryk. I mange tilfælde kan det tilmed give et mere effektivt vægttab. Massagen frigiver hormonet oxytocin, der er med til at reducere blodtrykket og styrke immunforsvaret. Samtidig hæmmer det frigørelsen af stresshormonet kortisol, og er dermed et effektivt redskab mod stress og mangel på overskud.

At modtage massage gør os mere bevidste på vores krop og dens signaler. På samme måde bliver vi mere opmærksomme på vores kropsholdning, positionering og løfteteknik.

Massage handler altså ikke kun om afslapning og selvforkælelse, men i ligeså høj grad om at holde kroppen sund og rask – at holde den i topform.

10 årsager til at din krop fortjener en professionel massage:

topformDet mindsker risikoen for skader og funktionsnedsættelse

topformDet styrker immunforsvaret

checkForbedrer udviklingen af nervesystemet

checkDet afhjælper smerter

checkHjælper helingsprocessen ved skader

checkDet sænker blodtrykket

checkKan effektivisere et vægttab

checkDet mindsker stress

topformDet bidrager til en bedre søvn

topformDet forbedrer humøret

Det varierer fra person til person, hvordan massøren griber massagebehandlingen an, men formålet er det samme: at skabe fornyet flow i muskulaturen. Og det er der flere måder at gøre på! Massøren kan fx benytte sig af tværgående massage, hvor der masseres mod muskelfibrenes retning for at afbalancere og afstresse vævet. Det samme gør sig gældende med fx fiberskader. Her er det muligt for massøren at løsne vævet op i det skadede område, og derved reducere smerten, anspændtheden og den stress, som skaden tillægger kroppen.

Man behøver altså ikke køre Tour de France eller løbe et helt maraton for at være berettiget til en professionel og sportsorienteret massage – din krop vil værdsætte det og sige pænt ja tak!

BOOK NU

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en behandler nær dig

Til toppen