Gode råd til en afslappende massage | RaskRask

Gode råd til en afslappende massage

Vi har samlet nogle gode råd, så du kan få mest muligt ud af din massage. Det vigtigste for os er nemlig at sikre, at du får den helt rigtige behandling! 

Forberedelse

Når massøren kommer, bør du have et håndklæde og lagen klar, så du kan ligge behageligt og tildækket. Lagenet skal helst være uden elastik.

Herudover er det også godt at have noget køkkenrulle klar, som massøren kan bruge til at tørre overskydende olie af. 

briks-køkkenrulle-håndklæde

Det er en god idé at gøre dig nogle overvejelser inden behandlingen og skabe nogle gode rammer for dig selv. Her er det vigtigt, at du har behageligt undertøj på, som tillader massøren at komme ordentligt til. For din og massørens skyld anbefaler vi, at du har været i bad på selve dagen.

Rolige omgivelser

Et roligt miljø uden forstyrrelser skaber en bedre oplevelse! 

Hvis du sørger for at skabe plads omkring dig – både fysisk og mentalt – så skaber du en mere afslappet atmosfære. Sørg for, at eventuelle børn, kæledyr og lignende er beskæftigede under massagen. Dette gør nemlig, at du ikke skal bekymre dig om andet end at få løsnet op og slappet af.

Det er også en god idé at have luftet ud, da det giver frisk luft i lokalet og er med til at skabe et bedre indeklima til gavn for både dig og massøren. Hvis det hjælper dig med at slappe af, kan du sætte lidt rolig musik på.

massage velvære guide

Behov og forventninger

Lyt til din krop før massagen og mærk efter, så du får en fornemmelse af, hvor massøren kan hjælpe dig. Hvilke områder driller dig i din hverdag? Hvad tænker du, er roden til problemet? Er der nogle bestemte tidspunkter, der forværrer spændingerne? Eller handler det mest om velvære og afslapning for dig? 

Mærk de signaler, din krop sender i dagene op til massagen. På den måde kan du og massøren nemmest skræddersy forløbet til dig.

Vores professionelle massører er uddannede i at lytte og håndtere de udfordringer, du måtte have. For at sikre, at du opnår den rette behandling er det vigtigt, at du og massøren har en god dialog. Fortæl massøren, hvis du har nogle ønsker eller behov – og om du foretrækker stilhed eller snak. Har du brug for, at massøren fokuserer på et specifikt område? Fortæl om dine ønsker og forventninger både før, under og efter behandlingen. Gennem en åben dialog kan I sammen sikre, at du får den bedste behandling.

Vær ærlig omkring din hverdag og dine behov

Efter endt massage kan massøren komme med nogle råd og øvelser, som kan hjælpe dig i den rigtige retningen. Det er derfor vigtigt, at du er ærlig omkring, hvor meget tid og overskud, du har i hverdagen. Når massøren ved dette, er det lettere at skræddersy et forløb, der passer dig.

Et forløb vil ofte inkludere flere behandlinger, da det er svært at komme alle spændinger til livs med blot én behandling. Snak derfor med massøren om én eller flere nye tider. Gennem flere behandlinger er det nemlig muligt at komme i bund med dine spændinger og smerter og på den måde hjælpe dig til bedre velvære i hverdagen. 

Velvære-massage-1

Hvis du har brug for flere behandlinger, så kan du spare penge med et massage klippekort.

LÆS MERE OM KLIPPEKORT

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en massør, træner eller yogalærer nær dig

Book nu