MASSAGE I CHARLOTTENLUND
Charlottenlund er en herlig lille bydel i det nordlige Storkøbenhavn, beliggende nær Øresundskysten som del af Gentofte Kommune. Området er hjemsted for godt 75.000 borgere og er således en af sjællands større kommuner. Mod nord ligger Klampenborg og mod syd ligger bydelen Hellerup. Fælles for alle bydelene i kommunen, er det hjemsted for nogle af de mere velhavende områder i landet. Charlottenlund er bestemt også et besøg værd. Udover et moderne og idyllisk byliv, som byder på alt fra cafeer, delikatesser, designbutikker og meget mere, så er området også et naturskønt vidunder med skov og strand inden for en overskuelig afstand. For et udekørende massagekoncept som RaskRask, kan man næsten ikke ønske sig bedre omgivelser. Området har nærmest en terapeutisk effekt på krop og sjæl. Skulle man alligevel gå hen og blive en smulle stresset eller øm i nakken, så er RaskRask nu at finde i hele kommunen. Vores dygtige, lokale massører kommer til dig i privaten, i sommerhuset, på hotellet, eller på arbejdspladsen. Vi kommer til dig, der hvor du er, når du har brug for det.
Sådan virker massage: Kortisol, Dopamin og Serotonin
Du har sikkert hørt det mange gange før: Massage reducere stress og smerter i kroppen.
Og det er alt sammen meget godt. Men er du ligesom mig, så har du brug for mere end det. For mange af os er det ikke nok at vide, hvad der sker, vi vil også gerne vide hvorfor og hvordan. Det forsøger vi derfor at komme lidt nærmere på:
Mens massage forbedrer den fysiske tilstand af muskler og bindevæv (kaldet fascia) har det samtidig indflydelse på flere af kroppens kemikalier.
Stresshormonerne
Når vi er presset, bliver adrenalin, noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol frigivet. Det er kamphormoner som både har positive og negative effekter på kroppen. Hormonerne produceres i binyrerne og binyrernes produktion er bl.a det, der påvirker sindet og måden vi oplever ting på. Hvis binyrerne producerer for mange stresshormoner, skaber det ubalance i kroppen og sindet og fører i sidste ende til fysiske og mentale lidelser.