Skab selvdisciplin og arbejdsglæde med mindfulness - RaskRask

Når man arbejder, er det vigtigt at skabe struktur og at have selvdisciplin. Både for produktivitetens skyld, og fordi det gavner vores arbejdsglæde at have et overblik. Læs med her for at lære om, hvordan mindfulness kan hjælpe dig, så du bedre kan klare udfordringer og tage beslutninger med et mere roligt og bevidst sind.

Sådan integrerer du mindfulness hjemme og på arbejdspladsen

Når du arbejder hjemme, er det en god idé at have en kontorplads eller et ordentligt sted at sidde, som du kan holde ryddeligt. Det gør det lettere for dig at holde overblik. Start din morgener med at planlægge din dag. Skriv ned hvornår du vil begynde og slutte din arbejdsdag, samt hvornår du vil spise, motionere, bruge tid udenfor og slappe af. Prøv så godt som muligt at holde dig til din plan.

Når man har en plan over sin dag, er det lettere at være tilstede i det, man laver. Mindfulness handler om at være bevidst og tilstede i nuet. Du træner din hjernes evne til at være nærværende i det, der sker lige nu. Mindfulness kan både hjælpe på vores koncentration, søvn og hukommelse.

Observer din vejrtrækning

En meget enkel og effektiv teknik inden for mindfulness er at observere vejrtrækningen. Prøv at vende opmærksomheden mod din vejrtrækning, når følelser og tanker fylder for meget. Efter lidt tid vil du opleve at få færre tanker og føle dig mere tilstede og afslappet. Teknikken kan føles udfordrede, og det kan være et tegn på, at du måske har for meget at se til i din dagligdag.

Observer dine tanker

En anden teknik er at observere tankerne. Forskere regner med, at vi har omkring 60.000 tanker i døgnet. Hvis vi stoppede op ved dem alle, ville det skabe unødvendige bekymringer og stress. Det er vigtigt, at vi lærer at være opmærksomme på, at vores tanker opstår, og at vi kan lade dem passere igen uden at tænke videre over dem. 

Bliv bevidst om de små ting

Du kan også øve mindfulness ved at være bevidst, når du spiser. Fokuser på smagen, teksturen og temperaturen på maden. Teknikken lærer dig at være mere tilstede og nyde maden, i stedet for at du tænker over fortid og fremtid. Du kan også øve teknikken i andre situationer. Mærk skovbunden under dine sko på din gåtur eller øv bevidsthed, når du drikker din te om aftenen. Når vi øver det, bliver det nemmere, og det hjælper os med at opleve og nyde hvert øjeblik, at slappe mere af og at sætte mere pris på de små ting.

Skær ned på dit skærmforbrug

Det er vigtigt at holde pauser fra computeren i løbet af arbejdsdagen. Det samme gælder for mobilen. Når du har fri, er det også en god idé at forblive mindfull ved at være bevidst om dit skærmforbrug. Det skyldes, at meget skærmtid mindsker vores bevidsthed, både i forbindelse med arbejde og privatliv, og kan påvirke vores mentale helbred negativt. Det kan også mindske vores selvdisciplin og arbejdsglæde. Bestem dig for, hvor meget du vil tjekke nyheder, se tv og scrolle på sociale medier hver dag. På nogle mobiler kan du gå ind i ‘indstillinger’ og sætte tidsgrænser på apps. På en Iphone kan du f.eks. gå ind under ‘skærmtid’ og derefter ‘apptidsgrænser’, og derinde kan du vælge, hvor lang tid du må bruge på bestemte apps hver dag. Når du overskrider tiden, får du besked om det.

Se om du kan erstatte skærmtid i din fritid med andre aktiviteter, som du synes om. Det kunne f.eks. være at læse en bog, meditere, lytte til musik, arbejde i haven eller noget kreativt såsom strikning eller hækling. Du kan f.eks. også dyrke hjemmeyoga eller træne i din stue. Hvis du har brug for hjælp til det, kan du booke en af vores personlige trænere eller yogalærere hjem til dig.

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en behandler nær dig

Til toppen