Har du ondt i lænden? - Sådan kommer du af med smerterne | RaskRask
Kvinde får massage mod lændespændinger og lændesmerter

Ondt i lænden

Oplever du lændesmerter? Læs med og bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse

4.8 ud af 5 på Trustpilot

Indhold

Find en behandler nær dig

Klik her for at se vores behandlere i dit område.

Firmamassage skræddersyet til jeres behov

Få en fast massør til arbejdspladsen når det passer jer.

Ondt i lænden (lændesmerter) er et meget almindeligt problem. Smerterne kan føles som stivhed, ømhed eller skarpe jag, og de sidder i den nederste del af ryggen mellem ribbenene og balderne. De kan opstå pludseligt eller gradvist og variere meget i intensitet – fra let ubehag til svære, invaliderende smerter

Næsten halvdelen af befolkningen oplever smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for en periode på 14 dage, og omkring 16 % vil være så påvirkede, at det i høj grad generer deres dagligdag.

Kilde: Netdoktor

Formålet med denne artikel er at forklare, hvad ondt i lænden skyldes, hvilke symptomer du kan opleve, og hvordan du kan behandle og forebygge smerterne. Vi ser blandt andet på, hvilke signaler der kræver lægehjælp, og hvordan massage kan hjælpe med at lindre lændesmerter.

Hvad er ondt i lænden?

Ondt i lænden (også kaldet lændesmerter eller lumbago) er smerter eller ubehag i det nederste af ryggen. Smerterne kan stamme fra muskler, led, diske eller nerver i rygsøjlen, eller fra de omkringliggende strukturer. Ofte bruger man også ord som ”hold i ryggen” eller ”hekseskud” om akutte lændesmerter. Hvis smerterne er af ny dato og under 12 uger, kaldes de typisk akutte, mens længerevarende smerter over 3 måneder betegnes kroniske. Lændesmerter rammer mange i løbet af livet – faktisk vil omkring halvdelen af alle danskere opleve smerter eller ubehag i ryggen inden for en to-ugers periode, og ca. 16% vil have så kraftige smerter, at de er betydeligt generede i dagligdagen.

 

Ondt i lænden kan altså være alt fra en forbigående ømhed til en tilstand, der påvirker bevægelighed og livskvalitet alvorligt. Smerten kan sidde centralt i ryggen eller være mere på den ene side, afhængigt af årsagen. Den kan føles som stivhed, ømhed, jagende eller dunkende smerte. Nogle gange stråler smerten ud til sæde, hofter eller ben, hvilket ofte skyldes irritation af en nerverod (for eksempel iskias).

Hvilke symptomer er der på ondt i lænden?

De mest almindelige symptomer på ondt i lænden kan variere fra person til person, men der er nogle typiske tegn, du bør være opmærksom på. Disse symptomer kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist over tid. Her er de mest almindelige symptomer, du kan opleve:

Ømhed eller stivhed i lænden, især efter langvarig aktivitet eller ved at sidde eller stå i samme position. Mange oplever stivhed efter lange arbejdsdage ved skrivebordet eller i bil.
Trykkende, dunkende eller skærende smerter i lænderyggen. Smerten kan være konstant eller komme i bølger, og intensiteten kan variere gennem dagen.
Strålende smerter ud i balder, hofter eller baglår. Hvis smerterne trækker ned i benene, kan det indikere, at en af nerverødderne i lænden er irriteret (for eksempel ved iskias-smerter)
Nedsat bevægelighed – det kan være svært at bøje sig forover, dreje sig eller løfte benene. Mange med lændesmerter får begrænset funktionsevne, f.eks. bøvlet med at knappe bukser eller tage sokker på.
Følelse af svaghed eller træthed i lænden eller benene. Nogle oplever, at lænderyggen eller benene "svigter" ved lange gåture eller ved at løfte tunge ting.
Smerten forværres ved visse bevægelser eller fysisk aktivitet, men lindres ofte ved hvile og varme

Ved mere alvorlige tilstande i lænden kan der også komme symptomer, som kræver opmærksomhed: vedvarende nattesmerter, uforklarligt vægttab eller nattesved, feber eller kulderystelser kan være tegn på infektion eller anden alvorlig sygdom. Hvis du får pludseligt nedsat følesans i benene eller numsen, inkontinens eller kraftigt reduceret muskelkraft, kan det tyde på, at nerver i rygmarven er i klemme – det kræver omgående lægekontakt. Smerter, der forværres kraftigt ved hoste eller nys, kan signalere diskusprolaps (skiveudglidning). Det er vigtigt at skelne mellem almindelige symptomer (muskulært betingede) og såkaldte røde flag, der kræver lægehjælp, for eksempel tegn på gigt, brud, infektion eller tumor i ryggen.

At forstå forskellen mellem almindelige og mere alvorlige symptomer kan hjælpe dig med at vurdere, hvornår det er nødvendigt at søge lægehjælp.

Hvorfor får man ondt i lænden?

Lændesmerter har mange mulige årsager, og ofte er flere faktorer i spil. De hyppigste årsager er overbelastning af ledbånd eller muskler og dårlig holdning. Eksempler på årsager kan være:

Muskelspændinger og overbelastning: Langvarigt arbejde i en dårlig kropsholdning (for eksempel foroverbøjet ved computer eller dårligt løfteteknik) kan føre til, at musklerne i lænden overbelastes og spænder op. Virksomheder kan med fordel tilbyde massageordning på arbejdspladsen for at reducere risikoen for lændesmerter hos deres medarbejdere. Gentagne løft af tunge genstande, pludselige vrid eller pludselige belastninger (som løber overtræning) kan give fibersprængninger i lændemusklerne. Dette er en af de mest almindelige årsager til akutte lændesmerter.
Dårlig ergonomi: Forkerte sidde- eller sovestillinger. For eksempel kan en for lav stol, manglende lændestøtte eller en forkert seng gøre, at ryggen belastes uhensigtsmæssigt over længere tid.
Diskusprolaps (skiveudglidning): Hvis en af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne buler eller sprækker, kan den presse på en nerverod. En diskusprolaps i lænden forårsager ofte skarpe smerter centralt i lænden og udstrålende smerter til benene (iskias). Omkring 10% af alle med lænderygsmerter har en diskusprolaps.
Slidgigt og forandringer i rygsøjlen: Aldersrelateret slid kan give begyndende gigt i rygsøjlen (artrose i facetled), hvilket stivner leddene og kan give lokal smerte. Knoglebyrgtning eller knoglebrud (især hos ældre med osteoporose) kan også give smerter.
Inflammatoriske eller systemiske sygdomme: Sygdomme som leddegigt, andre gigtsygdomme, eller infektioner i kroppen kan i nogle tilfælde give lændesmerter som bivirkning. Nogle nervesygdomme kan også medføre smerter i ryggen.
Overvægt og inaktivitet: Ekstra kilo lægger et større tryk på lænderyggen. Svag bækken- og mavemuskulatur (typisk ved inaktivitet) giver dårlig støtte for rygsøjlen. Rygning og generel dårlig kondition øger også risikoen for lændesmerter.
Graviditet: Øget kropsvægt og hormonelle ændringer kan give øget belastning og smerter i lænden hos gravide.

Som det fremgår, er lændesmerter ofte uspecifikke – det vil sige, at smerten skyldes en blanding af muskler, led og ledbånd, og man kan som regel ikke påvise én enkelt årsag. Netdoktor beskriver, at de fleste tilfælde skyldes årsager i muskler og led, og at faktorer som tungt arbejde, overvægt og rygning øger risikoen. Hvis andre i familien har rygproblemer, øges risikoen også. Ofte vil en episode med ondt i lænden vende tilbage nogle gange i løbet af livet, især hvis de udløsende forhold (holdning, arbejdsforhold etc.) fortsætter uændret.

Ondt i højre side af lænden og ned i benet – hvad er det?

Smerter, der sidder i én side af lænden og stråler ned i benet – som f.eks. ondt i højre side af lænden og ned i benet – skyldes ofte irritation af iskiasnerven. Dette kaldes iskiassmerter eller radikulær smerte. Iskiasnerven er kroppens længste nerve og udspringer fra den nederste del af rygmarven gennem lænden og går via balden ned til foden. Hvis nerverødder til iskiasnerven kommer i klemme – typisk ved en diskusprolaps i lænden – kan man få et strålende smerteforløb ned gennem ballen og bagsiden af låret. Smerten opleves ofte som jagende eller brændende og kan være ledsaget af føleforstyrrelser som prikken eller følelsesløshed i benet. Det er karakteristisk, at selvom årsagen findes i lænden, mærker man smerten langt nede i benet.

 

En diskusprolaps i nederste del af lænden (for eksempel tryk på L5- eller S1-nerven) er en meget almindelig årsag, men det kan også skyldes spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen) eller betændelse i nerven. Som regel opstår strålende smerter kun i det ene ben ad gangen og følger nervens forløb ned til foden. Hvis du har ondt i den højre side af lænden, der trækker ned i højre ben, er det derfor sandsynligt, at en nerverod i højre side er påvirket. Andre potentielle årsager til ensidig lændesmerte kan være muskelspændinger i sædemusklen (piriformis-syndrom) eller en skade i hofte/bækken, men de mest typiske årsager er nervetryk i rygsøjlen eller ekstremiteter.

Hvordan kan massage og andre behandlinger hjælpe mod ondt i lænden?

Massage er en velkendt metode til at lindre muskelsmerter, herunder lændesmerter. Forskning viser, at massage kan reducere muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen og mindske smerteoplevelsen. Når musklerne i lænden er anspændte, kan det øge trykket på nerver og led, hvilket skaber irritation og inflammation. En god massagebehandling kan løsne spændingerne, stimulere blodgennemstrømningen og hjælpe kroppen med at komme af med affaldsstoffer, samtidig med at vævet tilføres ny næring.

 

Derudover udløser massage kroppens egne smertelindrende stoffer – endorfiner – som bidrager til en følelse af ro og velvære. Mange oplever, at regelmæssig massage ikke bare dæmper smerterne, men også forbedrer søvn og livskvalitet.

 

Specielt sportsmassage er effektiv mod visse typer lændesmerter. Denne mere intensive behandlingsform retter sig mod de muskelgrupper, der typisk er belastede hos fysisk aktive personer. Sportsmassage kan løsne dybtliggende muskelknuder (myoser), forbedre muskelelasticiteten og forebygge småskader og spændinger i lænden. En beslægtet metode er fysiurgisk massage, hvor massøren arbejder dybt i vævet og målretter tryk mod triggerpunkter og spændte muskelfibre.

 

Det er vigtigt, at massagebehandlingen tilpasses den enkeltes behov. Hvis lændesmerterne primært skyldes muskulære problemer, kan massage ofte stå alene. Er der derimod tale om fx diskusprolaps med tryk på nerverødder, bør massage kombineres med andre behandlingsformer som fysioterapi, øvelsesterapi eller kiropraktik.

Fysioterapi er særligt effektivt ved langvarige eller gentagne lændesmerter. Gennem målrettede øvelser styrkes kernemuskulaturen omkring lænden, og mobiliteten forbedres. Mange fysioterapeuter arbejder desuden med manuel behandling, herunder mobilisering og udspænding, som kan supplere massagen.

 

Kiropraktik kan være relevant, hvis smerterne skyldes nedsat bevægelighed i rygsøjlens led. Her arbejder kiropraktoren med ledmanipulation – kontrollerede tryk – for at genoprette normal bevægelighed. Studier har vist, at kiropraktisk behandling kan være lige så effektiv som fysioterapi ved uspecifikke lændesmerter.

 

Andre behandlingsformer, som ofte anvendes, er:

Akupunktur – kan påvirke nervesystemet og dæmpe smerteopfattelsen.
Øvelsesterapi og rygtræning – dokumenteret effekt, især i kombination med vejledning.
Varmeterapi og TENS (elektrisk nervestimulation) – kan give midlertidig smertelindring.
Kost og livsstil – antiinflammatorisk kost, søvn og stressreduktion spiller en væsentlig rolle for kroppens restitution.

Vi har samlet tre øvelser mod lændesmerter, du kan lave derhjemme. 

Hvordan forebygger man ondt i lænden?

Der findes mange gode råd til at forebygge lændesmerter. Fællesnævneren er generelt at holde ryggen stærk, bevægelig og aflastet i dagligdagen. Nogle effektive forebyggende tiltag er:

Stærk kernemuskulatur: Træn regelmæssigt både ryg- og mavemuskler. En stærk muskelkorsørg for bedre støtte af rygsøjlen. Enkle ryg- og maveøvelser kan laves derhjemme et par gange om ugen. Eksempler på øvelser er: rygløft (liggende på maven løftes overkroppen), mavetræning (liggende bøjning op mod knæ), diagonalløft og skrå mavetræning. Mange fysioterapeuter og rygcentre anbefaler netop simple øvelser som disse for at styrke stabiliteten omkring lænden.
Regelmæssig motion: Generel motion som gang, svømning eller cykling styrker hele kroppen og øger blodgennemstrømningen til rygmusklerne. En aktiv livsstil beskytter ryggen – der er ingen specifik sportsgren, der er bedst, men sørg for at vælge aktiviteter, du kan holde til på lang sigt.
God ergonomi: Sørg for at sidde med rank ryg i en god kontorstol, juster monitoren, og tag løse pauseaktiviteter, hvor du rejser dig og strækker ud. Hvis du løfter tunge ting (børn, kasser, møbler), så lær at løfte med benene bøjet og ryggen ret. En let lændestøtte i siddende stilling kan forebygge overbelastning.
Vægtkontrol og sund kost: Holder du en sund kropsvægt, mindsker du belastningen på lænden. Fedme øger risikoen for diskusbelastning og gigt. Spis antiinflammatorisk, og rygestop forbedrer også blodcirkulationen til diske og led.
Bevidsthed om holdning: Prøv at være opmærksom på din kropsholdning i hverdagen. Undgå at gå længe med skævt bækken eller trækkede skuldre. En god holdning mindsker overbelastning af lændemusklerne.
Hvile og restitution: Selv om man bør være aktiv, kan det hjælpe at hvile sig i perioder, hvor smerterne er meget slemme. Regelmæssig søvn af høj kvalitet er vigtig for at musklerne kan genopbygge sig selv.

Derudover anbefaler eksperter, at man lytter til sin krop. Ved de første tegn på tilbagevendende smerter – som begyndende ømhed – kan man ofte slå til med blide øvelser og varme (fx varmepude). Hvis smerterne derimod har stået på længe (flere uger), kan et fagligt rygtræningsforløb hos fysioterapeut eller kiropraktor være gavnligt. Der findes desuden rygtræningsprogrammer med information og øvelser, som kan afhjælpe smerter og forebygge forværring. De fleste vil opleve, at vedvarende træning og bevægelse er langt bedre end sengeleje: Netdoktor anbefaler klart, at man ”så vidt muligt holder sig i gang” og undgår at ligge i sengen, selvom det gør ondt.

Kilder og mere information

Kilder: Denne artikel er baseret på forskning og sundhedsfaglige kilder. Blandt andet trækker vi på oplysninger fra Netdoktor om lændesmerter og iskiassmerter, samt generelle anbefalinger fra sundhed.dk's Patienthåndbog om rygsmerter. Derudover bygger vi på fysioterapeuters og massørers erfaringer (f.eks. Danske Fysioterapeuter) og artikler om massage og rygsmerter.

Relaterede symptomer

FAQ om ondt i lænden

Når du har lændesmerter, kan du prøve at hvile, undgå belastning og bruge varme eller is til lindring. En professionel massage kan også hjælpe med at løsne spændte muskler.

Hvis smerten er svær, vedvarende, eller hvis du har problemer med at bevæge dig eller mærker følelsesløshed i benene, bør du søge lægehjælp hurtigt.

Lændesmerter kan skyldes dårlig kropsholdning, overbelastning, skader som diskusprolaps eller forstuvninger, samt stress.

Muskelspændinger i lænden føles ofte som en stivhed eller ømhed, der kan begrænse bevægelse og forårsage ubehag. Smerterne kan blive værre med aktivitet eller længerevarende stillesiddende arbejde.

Aflast lænden ved at ændre din siddestilling, bruge en stol med ordentlig støtte og tage regelmæssige pauser. Strækøvelser for lænden kan også være nyttige.



Den redaktionelle proces

Hos RaskRask prioriterer vi kvalitet og troværdighed i alt vores indhold. Artiklerne på vores hjemmeside er skrevet af eksperter med mange års erfaring i massage- og sundhedsbranchen, og alle tekster gennemgår en grundig redaktionel proces. Dette sikrer, at vores indhold ikke kun er informativt, men også opdateret og relevant for vores kunder. Denne artikel er skrevet af: 

Picture of Albert Kirk Iversen
Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs.

Til toppen