Fibersprængning i låret: Symptomer og effektiv behandling | RaskRask
Book
Fibersprængning i låret

Fibersprængning i låret

Læs med og bliv klogere på symptomer, behandling og forebyggelse

4.8 ud af 5 på Trustpilot

Book massage
Firmamassage

Indhold

Find en behandler nær dig

Klik her for at se vores behandlere i dit område.
Book massage

Firmamassage skræddersyet til jeres behov

Få en fast massør til arbejdspladsen når det passer jer.
Firmamassage

Fibersprængning i låret er en muskelskade, hvor muskelfibre i lårets muskler bliver revet over. Det kan ske både i forlåret (quadriceps) og baglåret (hasemusklerne) og opstår typisk ved pludselige belastninger som sprint eller spark.

Artiklen forklarer hvad en fibersprængning er, hvilke symptomer du mærker, hvordan skaden behandles (akut og ved genoptræning), forskellen på fibersprængning og forstrækning, samt hvordan du kan forebygge disse skader. Til sidst finder du også en FAQ med korte svar på almindelige spørgsmål om fibersprængning i låre

Hvad er en fibersprængning i låret?

En fibersprængning i låret er en akut muskelskade, hvor en del af musklen i låret rives over​. Skaden kan variere fra ganske få overrevne muskelfibre til en større del af musklen, afhængigt af hvor alvorlig fibersprængningen er. Oftest opstår den i forbindelse med idræt og eksplosive bevægelser, f.eks. sprint, hop eller spark, hvor musklen bliver overbelastet. Quadriceps-musklerne på lårets forside og hamstrings (hasemusklerne) på lårets bagside er særligt udsatte for fibersprængninger ved sport, fordi de arbejder ved høj intensitet​.

 

Fibersprængninger sker typisk, hvis musklen strækkes eller belastes udover sin kapacitet, så muskelfibrene ikke kan holde til presset. Resultatet er, at nogle af muskelfibrene brister (går i stykker). I milde tilfælde sprænger kun få fibre, mens resten af musklen intakt kan stadig fungere; i svære tilfælde kan en stor del af musklen eller endda hele musklen rives over. Hvis en hel muskel eller sene rives helt over kaldes det også en muskeloverrivning, hvilket er den mest alvorlige form for fibersprængning.

 

En fibersprængning forveksles nogle gange med det, man i daglig tale kalder et muskeltræk eller forstrækning. Men en egentlig fibersprængning indebærer strukturel skade på musklen (overrevne fibre), hvorimod en forstrækning mere er en overbelastning uden fiberbrist (se afsnittet om forskellen på fibersprængning og forstrækning). Fibersprængning i låret er en af de hyppigste akutte skader i idræt, især i sportsgrene med sprint som fodbold og atletik. Alle kan dog få en fibersprængning – også motionister eller i værste fald i hverdagen, hvis man laver en pludselig bevægelse uden at være varmet op.

Symptomer på fibersprængning i låret

Symptomerne på en fibersprængning i låret kommer ofte meget pludseligt. Mange beskriver det som et smæld eller en elastik, der springer inde i musklen​. Herefter opstår der med det samme smerter i det skadede område. Typiske tegn og symptomer inkluderer:

Pludselig skarp smerte: En brændende eller stikkende smerte i låret, der opstår akut under aktiviteten. Ofte må man stoppe det, man var i gang med, med det samme.
Ømhed og hævelse: Låret kan blive ømt at røre ved, og der kan udvikle sig hævelse i det skadede område kort efter skaden. Hævelsen skyldes blødning fra de overrevne muskelfibre.
Bevægelsesbesvær: Det gør ondt at bruge den pågældende muskel. Man vil typisk opleve nedsat bevægelighed og styrke i benet – for eksempel besvær med at gå normalt, strække knæet eller bøje hoften som vanligt. Ved en større fibersprængning kan musklen næsten være ubrugelig, og det er umuligt at fortsætte aktiviteten.
Misfarvning og blå mærker: Efter nogle dage kan der komme et blåligt mærke på huden omkring skaden. Misfarvningen skyldes en mindre blødning i musklen. Jo større skade, desto mere blodudtrædning og blåfarvning kan der ses.
Muskelfornemmelser: Nogle oplever musklen kramper eller spænder op omkring det skadede område. Låret kan føles stift. Ved en større fibersprængning kan man evt. mærke en lille knude eller fordybning i musklen, dér hvor fibrene er sprunget, fordi de oprullede fiberender kan danne en bule.

Allerede når skaden sker, er det som regel tydeligt, at der er noget galt. En let fibersprængning kan dog forveksles med en mindre forstrækning, da begge dele gør ondt og kan give stivhed. Men typisk vil smerterne ved en egentlig fibersprængning være skarpere, og musklen vil føles svagere end ved en forstrækning. Ved en total overrivning (den mest alvorlige fibersprængning) kan man direkte se en defekt i musklen og måske en større bule, og man vil slet ikke kunne belaste benet uden hjælp. Sådanne tilfælde er dog sjældne.

Akut behandling (RICE-metoden)

Den akutte behandling af en fibersprængning i låret følger RICE-princippet​. RICE er en engelsk huskeregel for Rest, Ice, Compression, Elevation, på dansk: Ro, Is, Kompression, Elevation. Målet med RICE-behandlingen er at begrænse blødning og hævelse i musklen og lindre smerterne lige efter skaden. De første 1–2 døgn efter en fibersprængning bør man gøre følgende:

Ro (hvile): Stop aktiviteten øjeblikkeligt, så snart skaden mærkes. Undgå alle bevægelser der gør ondt, og aflast det skadede ben. Find om muligt hurtigst muligt et sted at sidde eller ligge ned. Musklen har brug for ro for at undgå yderligere overrivning af fibre. Fortsæt ikke med at løbe eller spille videre, da det kan forværre skaden.
Is (nedkøling): Køl musklen ned med is for at reducere smerte og hævelse. Læg f.eks. en pose knust is eller en kold kompres på det ømme sted i ca. 15–20 minutter ad gangen. Vigtigt: Pak isposen ind i et klæde, så den ikke ligger direkte på huden, og hold mindst 30 minutters pause inden næste is-behandling. Gentag flere gange det første døgn. Nedkøling begrænser indre blødning og virker smertestillende. Brug ikke kuldespray direkte på huden, da det kun køler overfladisk og kan give forfrysninger.
Kompression: Læg en elastisk bandage omkring det skadede lår for at skabe et let tryk på musklen. Kompression mindsker blødning og hævelse ved at "holde sammen" på det skadede område. Brug f.eks. en bred elastikbind, og start fra knæet og bind opad mod hoften. Forbindingen skal sidde stramt, men ikke så stramt at den afskærer blodcirkulationen (tæerne må ikke sove eller blive blå). Lad gerne kompressionsbindet blive siddende mellem is-pauserne de første par døgn.
Elevation (hævet stilling): Løft benet op over hjertehøjde, så vidt det er muligt, især lige efter skaden. Sæt eller læg dig ned og placer f.eks. benet på en pude eller stol. Formålet er at reducere blodtilførslen til området, hvilket begrænser hævelse og indre blødninger. Elevation kan med fordel kombineres med is og kompression samtidig.

Udover RICE-princippet kan man tage håndkøbs smertestillende medicin for at dæmpe smerterne, hvis nødvendigt. Paracetamol anbefales i de første 24 timer​, da det lindrer smerte uden at påvirke blødning. Man bør undgå at tage gigtmedicin (NSAID som ibuprofen) lige det første døgn, da nogle studier tyder på, at det kan øge blødningen en smule i det akutte stadie​. Efter det første døgn kan NSAID evt. bruges kortvarigt mod smerter og inflammation, men kun ifølge behov.

 

Allerede fra start kan det være en god idé at kontakte en fysioterapeut eller skadestue, hvis skaden føles meget alvorlig – fx hvis du slet ikke kan støtte på benet, eller hvis en stor del af musklen synes ødelagt. I de fleste tilfælde af fibersprængning i låret er akut lægehjælp dog ikke nødvendig, og man kan selv varetage RICE-behandlingen hjemme​.

Hvad er forskellen på fibersprængning og forstrækning?

En forstrækning og en fibersprængning er beslægtede muskelskader, men adskiller sig i alvorlighedsgrad og hvad der sker i musklen.

Kort sagt: Ved en forstrækning bliver muskelfibrene overstrakt, men uden at der sker brist, mens en fibersprængning medfører at nogle af muskelfibrene faktisk rives over.

Når du får en forstrækning, har du strukket musklen længere ud end den normalt kan, hvilket medfører smerte og ømhed, men fibrene er intakte​. En forstrækning opstår ofte gradvist eller ved en mindre overanstrengelse – for eksempel hvis du laver en uvant bevægelse eller overbelaster en træt muskel. Symptomerne på en forstrækning er typisk mildere: musklen kan føles øm og lidt stiv, og der kan være moderat smerte, men ofte kan du stadig bevæge musklen nogenlunde​. En forstrækning heler som regel hurtigt (få dage til en uge eller to) med hvile og let behandling, fordi der ikke er sket større strukturel skade.

 

En fibersprængning derimod indebærer en decideret overrivning af muskelfibre i musklen​. Denne skade sker typisk ved en pludselig og kraftig bevægelse (fx en sprint eller et hop), hvor belastningen overstiger, hvad musklen kan tåle. Symptomerne er derfor mere markante: akut skarp smerte i skademomentet, efterfulgt af hævelse, ømhed og ofte blå mærker samt tydeligt nedsat funktion i musklen​. Det tager også væsentligt længere tid for en fibersprængning at hele op sammenlignet med en forstrækning.

 

Man kan populært sige, at en forstrækning er den mildeste form for muskelskade – en “forvarsel” om at musklen er overbelastet – hvorimod en fibersprængning er en reel skade med brist af væv. I praksis bruger folk nogle gange ordene i flæng, men læger og behandlere skelner mellem dem på ovenstående måde. Behandlingen overlapper til dels (begge har gavn af hvile, is og gradvis genoptræning), men en fibersprængning kræver typisk mere omfattende genoptræning og længere pause fra sport end en simpel forstrækning.

Behandling og genoptræning af fibersprængning i låret

Efter den akutte fase (de første par dages RICE-behandling) begynder selve genoptræningen af musklen. Målet med genoptræning er at hjælpe muskelfibrene til at hele korrekt og genvinde deres fulde styrke og fleksibilitet, uden at skaden bryder op igen. Det vigtigste princip er at gå gradvist frem og lytte til kroppens signaler​. Her er trin og råd i behandlingsforløbet:

Fortsat hvile i starten: De første 1–2 dage efter skaden bør du primært hvile musklen og undgå belastning udover almindelig let bevægelse. Undgå alt der gør ondt. Det skadede område må gerne holdes med kompressionsbind i denne periode for at minimere hævelsen.
Let bevægelse uden belastning: Når den værste akutte smerte har lagt sig (oftest efter et par dage), kan du begynde at bevæge musklen forsigtigt igennem uden belastning. Det vil sige lave langsomme, kontrollerede bevægelser af benet i et omfang, der ikke fremprovokerer smerte. For eksempel kan du i starten bøje og strække knæet forsigtigt, vippe med foden og lave små cirkelbevægelser med hoften for at stimulere blodcirkulationen. Dette hjælper helingsprocessen i gang og forhindrer, at musklen stivner helt til.
Gradvis genoptræning og styrke: Efter nogle dage til en uge, afhængigt af skadens omfang, kan du begynde på mere målrettet genoptræning. Øg gradvist belastningen på musklen. Et typisk forløb kunne være: først almindelig gang, derefter lidt hurtigere gang, så let jogging. Hvis skaden er i forlåret, kan du fx prøve at cykle roligt på motionscykel som et skånsomt alternativ til løb. Al træning skal i starten foregå uden pludselige bevægelser – undgå sprint, hop, retningsskift osv., indtil musklen er klar.
Fysioterapi og øvelser: Det kan være meget nyttigt at få hjælp fra en fysioterapeut under genoptræningen. En fysioterapeut kan lave et individuelt træningsprogram, der passer til din skade og sikrer, at du får genoptrænet både styrke, udholdenhed og bevægelighed i musklen. Typisk vil genoptræningen inkludere styrkeøvelser og udstrækningsøvelser. Desuden kan fysioterapeuten benytte behandlinger som fx massage eller ultralyd for at løsne spændinger og fremme helingen.
Øg intensiteten trin for trin: Over ugerne kan du langsomt skrue op for træningsintensiteten. Et godt råd er kun at gå ét lille skridt frem ad gangen. Hvis du mærker smerte, er du gået for hurtigt frem og bør gå et skridt tilbage i træningsintensitet. Genoptræning kræver tålmodighed – prøver man at forcere processen ved at træne for hårdt for tidligt, risikerer man at lave en ny fibersprængning i det svækkede væv.
Tidlig genoptræning vs. fuldstændig hvile: Tidligere anbefalede man ofte total hvile i en uge eller mere ved fibersprængning, men nyere forskning peger på fordelene ved tidlig, skånsom genoptræning. Et studie fra Bispebjerg Hospital fulgte 50 idrætsudøvere med fibersprængning i benet: halvdelen startede genoptræning allerede efter 2 dage, mens den anden halvdel først efter 9 dage. Resultatet var klart – gruppen der begyndte tidligt, vendte tilbage til fuldt aktivitetsniveau næsten 3 uger tidligere.
Hvornår kan man vende tilbage til sport? Det er meget individuelt, hvornår man er klar til fuld træning og konkurrence igen. En tommelfingerregel er, at du først skal genoptage din sport på normalt niveau, når du kan udføre alle relevante bevægelser (løb, spring, spark osv.) med samme intensitet som før og uden smerter eller usikkerhed i musklen. I genoptræningsfasen kan det være fristende at teste musklen af, men vær forsigtig: Vent hellere et par ekstra dage end risikér at begynde for tidligt.
Lægebehandling: De fleste fibersprængninger kræver ikke egentlig lægebehandling udover rådgivning. Men ved meget store fiberskader eller total overrivning af en muskel eller sene kan det være nødvendigt med en operation. Kirurgen kan sy musklen/senen sammen igen. Dette er dog kun relevant i de mest alvorlige tilfælde (fx hvis musklen rives helt fra sin hæftning på knoglen). Efter en eventuel operation vil der følge en længere periode med genoptræning under faglig vejledning.
Sammenfattende: Behandling af fibersprængning i låret kræver først og fremmest ro og akut skadesbehandling (RICE), derefter gradvis genoptræning med stigende belastning. Tålmodighed og konsekvens i genoptræningen er nøgleord – det kan være frustrerende at skulle holde igen, men det betaler sig i form af korrekt opheling og færre tilbagefald.

Forebyggelse af fibersprængning i låret

Det gamle ordsprog “forebyggelse er bedre end helbredelse” gælder i høj grad for fibersprængninger. Der er flere tiltag, du kan gøre for at nedsætte risikoen for fibersprængning i låret:

Grundig opvarmning: Sørg altid for at varme musklerne op før sport og træning. Kold muskelfibre er mindre elastiske og mere sårbare over for overrivning. En opvarmning på 10-15 minutter øger blodgennemstrømningen i forlår og baglår, så de bliver varme og smidige. Inkludér gerne dynamiske øvelser som høje knæløft, lette benspark og andre bevægelser, der efterligner den kommende aktivitet. Dette forbereder musklerne på de belastninger, de vil udsættes for, og reducerer risikoen for skader markant.
Styrketræning og kondition: Træn dine lårmuskler regelmæssigt for at øge deres styrke og udholdenhed. Svage muskler har sværere ved at modstå pludselige belastninger og er mere udsatte for fibersprængninger. Især hvis du dyrker sport med sprint eller spring, er det vigtigt at have stærke hasemuskler og quadriceps. Tung styrketræning af lårmusklerne uden for sæsonen kan opbygge robusthed. En veltrænet muskel kan håndtere større stress uden at tage skade. Sørg også for generelt at være i god form – træthed er en risikofaktor; mange skader sker sidst i en kamp eller træning, når musklerne er udmattede.
Fleksibilitet og udstrækning: Hold musklerne smidige ved at lave udstrækningsøvelser. Stræk både forlår og baglår jævnligt, især efter træning, hvor musklerne er varme. Smidige muskelfibre tåler bedre at blive strakt ud under belastning uden at briste. For eksempel kan du strække haserne ved at nå ned mod tæerne med strakte ben, og strække forsiden af låret ved at stå på ét ben og trække foden op mod balden. Undgå dog voldsomt stræk før en aktivitet – her er dynamisk opvarmning bedre; gem de længerevarende stræk til efter træning som led i nedkølingen.
Undgå pludselige overbelastninger: Øg træningsmængde og intensitet gradvist. Fibersprængninger opstår ofte, når man går fra 0 til 100 for hurtigt – f.eks. en utrænet person der pludselig sprinter maksimalt. Planlæg din træning fornuftigt: Øg løbedistancer, hastigheder og vægte lidt efter lidt, så musklerne kan nå at tilpasse sig. Lad være med at springe opvarmningen over eller hoppe direkte ind i en intens aktivitet uden forberedelse.
Undgå træning med ømme eller trætte muskler: Hvis dine lårmuskler allerede er meget trætte eller stive fra forrige træning, så vær ekstra forsigtig. Træt muskelvæv har mindre reservekapacitet og er mere udsat for fiberskader. Det samme gælder, hvis du træner i koldt vejr – hold musklerne varme med tøj eller ekstra opvarmning. Lyt til kroppens signaler: Små advarselstegn som lette ømheder eller trækninger i låret kan betyde, at musklen er på grænsen. Hold evt. en dags pause ekstra eller træn noget andet, så det pågældende muskelområde får tid til at restituere.
Tidligere skader og andre faktorer: Hvis du før har haft en fibersprængning i baglåret eller forlåret, er risikoen for en ny skade på samme sted desværre højere. Derfor er det vigtigt at lave målrettet styrke- og smidighedstræning som en del af din genoptræning, før du genoptager fuld aktivitet. Overvej også brug af passende udstyr: Gode sko med stødabsorbering kan mindske belastningen på benene.
Kort sagt handler forebyggelse om at passe godt på sine muskler: Hold dem stærke, smidige og trænet, og udsæt dem ikke for noget, de ikke er forberedte på. På den måde kan antallet af fibersprængninger i låret minimeres betydeligt.

Øvelser til forebyggelse og genoptræning

Både for at forebygge fibersprængninger og for at genoptræne efter en skade, er det effektivt at lave målrettede øvelser for lårmusklerne. Her er nogle eksempler på gode øvelser og træningsindsatser:

Nordic hamstring-øvelsen: Dette er en velkendt og veldokumenteret øvelse til at styrke baglåret og forebygge fiberskader i hasemusklerne. Øvelsen foregår ved, at en person (eller en fastspænding) holder dine ankler, mens du knæler og langsomt lader din overkrop falde fremad mod gulvet, kun bremset af hasemusklerne. Det træner musklerne ekscentrisk (mens de forlænges) og øger deres evne til at modstå overrivning. Forskning har vist, at et fast program med Nordic hamstring-øvelser kan reducere risikoen for baglårsskader markant. Denne øvelse kan med fordel indgå 1–2 gange om ugen i din træning, især hvis du dyrker sport med sprint.
Udstrækningsøvelser for forlår og baglår: Regelmæssig udstrækning hjælper med at vedligeholde fleksibiliteten. For baglåret kan du lave en klassisk hasestræk: sæt det ene ben strakt frem med hælen i gulvet og bøj dig langsomt fremover i hoften, til du mærker stræk langs bagsiden af låret. Hold strækket 20–30 sekunder og gentag nogle gange til hver side. For forlåret kan du strække ved at stå og tage fat om vristen på den ene fod og trække hælen mod balden, så forsiden af låret strækkes. Strækøvelser er vigtige både i genoptræningen (når akutfasen er overstået) og til dagligt for at bevare smidigheden i musklerne, så de bedre kan tåle pludselige bevægelser.
Styrkeøvelser for lårmusklerne: Stærke lår er mindre udsatte. For forsiden kan du lave øvelser som squat (knæbøjninger) eller benpres, der træner både lår og balder. For bagsiden er benløft og dødløft (med let vægt og korrekt teknik) gode til at styrke hasemuskler og balder. Øvelser som lunge (udfaldsskridt) træner både for- og baglår samt hofter. I en genoptræningsfase starter man med meget let belastning (f.eks. kropsvægt squat) og øger gradvist modstanden. I en forebyggende sammenhæng kan tungere styrketræning implementeres i perioder uden for konkurrencesæsonen for at bygge robusthed.
Core- og hoftestabilitet: Selvom skaden er i låret, kan svagheder andre steder påvirke belastningen på lårmusklerne. Øvelser for hofte, baller og core (fx planke, hoftebro, sidebenløft) kan være med til at sikre, at kraften fordeles korrekt under bevægelse, så lårene ikke overbelastes unødigt. Disse øvelser er især relevante i forebyggelsesøjemed.
Dynamisk opvarmning før sport: Som nævnt under forebyggelse bør du lave dynamiske bevæge-øvelser inden sportsaktivitet. Eksempler: Høje knæløft (løb på stedet med knæene trukket højt op), butt-kicks (løb på stedet og spark hælene op mod ballerne), sidestep-gallop (hurtige sidelæns skridt), og generelt let jogging og rysten af benene. Dette er teknisk set ikke "styrkeøvelser", men de er vigtige for at aktivere og forberede musklerne – og kan dermed ses som en del af øvelserne der forebygger fibersprængning.

Sammensæt gerne et program der passer til dit niveau. Hvis du allerede har haft en fibersprængning, kan du med fordel få en fysioterapeut til at tilrettelægge et genoptræningsprogram med specifikke øvelser og progression. 

Husk altid: Kvalitet frem for kvantitet – lav øvelserne korrekt, hellere få gode gentagelser end mange sjuskede. Med de rette øvelser kan du både forkorte genoptræningstiden og minimere risikoen for at skaden sker igen.

Faresignaler: Hvad skal man være opmærksom på?

De fleste fibersprængninger i låret kan man selv behandle uden komplikationer. Men der er nogle faresignaler og situationer, hvor det er vigtigt at være ekstra opmærksom eller søge læge:

Uændrede eller tiltagende smerter: Hvis smerterne ikke aftager efter et par dage, eller hvis de bliver værre trods hvile og is, bør du opsøge læge. Normalt skal de værste smerter klinge af inden for 48-72 timer. Ved vedvarende kraftig smerte kan det tyde på en mere alvorlig skade end først antaget.
Vedvarende hævelse eller stort blå mærke: Let hævelse er normalt, men hvis hævelsen ikke begynder at falde efter et par dage, eller området bliver mere og mere hævet og misfarvet, skal du være opmærksom. Meget stor hævelse kan i sjældne tilfælde skyldes blødninger, der kræver medicinsk behandling.
Meget nedsat funktion: Hvis du oplever et betydeligt tab af funktion – f.eks. at benet føles helt ustabilt, eller du slet ikke kan løfte det – er det et faresignal. Specielt hvis du ikke kan spænde musklen eller hvis den buler unaturligt, kan det tyde på en nær komplet overrivning.
Synlig defekt i musklen: Ser eller mærker du en fordybning eller hul i musklen (fx i baglåret oppe under ballen) efter skaden, kan det være tegn på en alvorlig afrivning af musklen fra senen/knoglen. I sådanne tilfælde bør du søge læge, da kirurgi kan være påkrævet for at genfæste musklen.
Mistanke om anden skade: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt symptomerne skyldes en fibersprængning eller noget andet (f.eks. en blodprop i benet eller en knæskade), så kontakt læge for en sikkerheds skyld. Lægen kan lave en undersøgelse og evt. en ultralydsskanning for at bekræfte diagnosen, hvis symptomerne er atypiske.
Generelt gælder: Søg læge eller fysioterapeut, hvis du er usikker, eller hvis skaden ikke bedres som forventet. Det er bedre at blive tjekket en gang for meget end for lidt. En læge vil typisk kunne bekræfte diagnosen baseret på sygehistorie og en klinisk undersøgelse (føle på musklen, teste bevægelse og styrke) og dermed udelukke mere alvorlige ting​. Ved meget alvorlige fibersprængninger (total ruptur) vil man i reglen blive henvist til en ortopædkirurg for vurdering.

Prognose og helingstid

Hvor lang tid tager det at komme sig? Helingstiden for en fibersprængning i låret afhænger af skadens alvor. Generelt skelner man mellem tre grader af muskelfiberskader, som har forskellig prognose:

Mild fibersprængning (grad 1): Her er kun en lille andel af muskelfibrene beskadiget. Smerten er forholdsvis mild, og der er kun let nedsat muskelkraft. Man kan som regel støtte på benet, omend det gør ondt ved aktivitet. Helingstiden for en sådan skade er typisk 1–3 uger. Med korrekt hvile og genoptræning vil man ofte være tilbage til normal funktion inden for en måned.
Moderat fibersprængning (grad 2): Her er en større del af musklen revet over (delvis ruptur). Smerten er moderat til betydelig, musklen kan ikke bruges normalt, og der vil ofte komme hævelse og måske et blåt mærke. Man vil have markant nedsat kraft i benet midlertidigt. Helingstiden for grad 2 skader ligger typisk på 4–12 uger (omkring 2–3 måneder). Det kræver en længere genoptræningsperiode at genvinde styrken, men de fleste bliver fuldt genoptrænet.
Svær fibersprængning (grad 3): Dette svarer til en total overrivning af enten musklen eller den sene, der hæfter musklen til knoglen. Det er en sjælden, men meget alvorlig skade. Smerten er straks meget kraftig, og musklen kan slet ikke aktiveres. Ofte vil man kunne se en deformitet (musklen ruller sig op, da den ikke længere hæfter korrekt). En grad 3 fibersprængning vil ofte kræve operativ behandling, hvor man syr musklen/senen sammen igen. Helingstiden er lang – i størrelsesordenen 6 måneder eller mere. Heraf følger en omfattende genoptræning.

Det skal understreges, at disse tidsangivelser kan variere fra person til person. Faktorer som alder, generel sundhedstilstand, om du før har haft en lignende skade, og hvorvidt du får professionel behandling kan påvirke, hvor hurtigt du heler.

 

For de fleste almindelige fibersprængninger i låret (milde til moderate) gælder, at man med den rette genoptræning kan forvente at komme sig helt og genvinde normal styrke og funktion​. Muskelfibre har en god evne til at hele, hvis de får de rette betingelser. Der dannes arvæv som gradvist omdannes til funktionelt muskelvæv igen. Mange vil kunne genoptage sport på samme niveau som før.

 

Tålmodighed er vigtig: Selvom det kan være frustrerende at være skadet, er det afgørende at give låret tid nok til at hele. Starter man for tidligt med hård træning, risikerer man en ny skade og dermed forlænget helingstid​. Omvendt, hvis man følger et fornuftigt genoptræningsforløb og ikke overbelaster for tidligt, er prognosen for en fuld helbredelse god.

 

Efter en fibersprængning vil det helende væv i starten være lidt mindre stærkt end det oprindelige. Derfor ser man somme tider, at folk genkommer til skade samme sted, hvis de ikke fik genoptrænet musklen nok første gang. Især ved baglårsskader (hamstrings) er re-skader kendt for at være hyppige, hvis man har for travlt. Men ved at gennemføre den anbefalede genoptræning og først vende tilbage på fuldt blus, når musklen er klar, kan man minimere risikoen.

Samlet set: Helingstiden kan spænde fra få uger til mange måneder afhængigt af skadens omfang​. Mindre fibersprængninger heler ofte inden for 3-6 uger, mens større skader kan tage 3-6 måneder. I alle tilfælde bør man mærke gradvis bedring uge for uge. Når først musklen er helet og genoptrænet, vil den fungere normalt igen. Det er ikke sådan, at en fibersprængning “ødelægger” musklen permanent – men man skal være omhyggelig med genoptræningen for at komme stærkt tilbage.
Kilder og mere information

Relaterede symptomer

Relateret indhold

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om fibersprængning i låret

Stop aktiviteten med det samme og påbegynd RICE-behandling (Ro, Is, Kompression, Elevation) for at mindske skadens omfang. Hold benet i ro, køl låret ned med is (20 minutter ad gangen), læg en elastisk bandage og hæv benet over hjertehøjde. Dette akuttiltag lindrer smerte og forhindrer yderligere skade.

Det kommer an på, hvor alvorlig skaden er. En lille fibersprængning kan hele på et par uger, mens en større overrivning kan tage et par måneder eller mere. Typisk er man ved mindre skader klar igen efter 3–6 uger, hvorimod store fiberskader kan kræve 2–3 måneders genoptræning (eller op til et halvt år ved de aller værste tilfælde). Det er vigtigt at genoptræne gradvist i helingsperioden.

Ikke altid. De fleste fibersprængninger kan behandles derhjemme med ro og gradvis genoptræning. Men du bør opsøge læge, hvis smerten er meget intens, hvis du slet ikke kan bruge benet, hvis der er en synlig bule eller fordybning i musklen, eller hvis forbedring udebliver efter nogle dage. Lægen kan vurdere skadens omfang og afgøre, om der evt. er behov for scanning eller yderligere behandling.

Ja, du kan nedsætte risikoen betydeligt ved at forebygge: Varm altid godt op før sport, hold dine lårmuskler stærke med styrketræning, og sørg for at de er smidige gennem udstrækning. Undgå at træne hårdt, hvis du er helt kold eller meget træt i musklerne. Og har du haft en skade før, så vær ekstra påpasselig og lav genoptræning/forebyggende øvelser, før du går i gang igen. Disse tiltag kan ikke garantere 100% mod skader, men de reducerer risikoen markant.

En forstrækning er en mild skade, hvor musklen blot er overstrakt (fibrene bliver trukket, men ikke revet over). Det gør ondt, men musklen er intakt og kommer sig hurtigt med hvile. En fibersprængning er en mere alvorlig skade, hvor nogle af muskelfibrene faktisk brister. Det giver skarp smerte og funktionstab og kræver længere helingstid med ordentlig genoptræning.

Den redaktionelle proces

Hos RaskRask prioriterer vi kvalitet og troværdighed i alt vores indhold. Artiklerne på vores hjemmeside er skrevet af eksperter med mange års erfaring i massage- og sundhedsbranchen, og alle tekster gennemgår en grundig redaktionel proces. Dette sikrer, at vores indhold ikke kun er informativt, men også opdateret og relevant for vores kunder. Denne artikel er skrevet af: 

Picture of Albert Kirk Iversen
Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs.

Til toppen

10% på første behandling

Få 10% rabat på første behandling – tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.