Hvordan bliver jeg massør? - RaskRask

Drømmer du om en karriere hvor du kan bruge massagen til at hjælpe andre? Her kan du læse mere om, hvad det kræver at blive massør – både som person og som uddannelse.

1. Har du hjertet på rette sted? 

Du føler måske selv, at du har nogle kyndige hænder som kan yde et godt stykke arbejde. Men at være massør handler om mere end at bruge hænderne. En god massør er også empatisk, tålmodig og passioneret. Når du både bruger hjernen og hjertet, hjælper du folk med at forbedre deres liv og skabe et større overskud i hverdagen. 

  • Du skal være forstående for deres velvære og sætte dig ind i deres livssituationer. 
  • Du skal være tålmodig overfor patienten og høre om deres udfordringer, som de dagligt står overfor. 
  • Kundernes udfordringer kan være fysiske, men også psykiske som stress, angst og depression, der kan skabe spændinger i kroppen.

2. Hvad kræver det at blive massør og hvor lang tid tager det?

En god måde at lære mere om massagekunsten er at tale med en massageterapeut og selv få en massage. Her kan du stille spørgsmål til massøren og blive klogere på, hvad det kræver at blive massør.

Dernæst kræver det et højt fagligt niveau, hvor du skal have mod på, at der skal påregnes 8-10 timers lektielæsning pr. uge, alt efter hvor god du er til indlæring. 

Uddannelserne til massør eller kropsterapeuet består af teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Du skal have interesse for kroppens anatomi, fysiologi og sygdomslære, som er de teoretiske fag, uddannelsen består af. De forskellige massørskoler kører deres teoretiske lektioner på forskellige tidspunkter på dagen; nogen vælger at have morgenhold, hvor andre kører aftenhold, i 3-8 måneder. Hvis man ikke har tid til den ugentlige teoretiske og praktiske undervisning, så kan man tage et uge- eller weekendkursus, som typisk varer i 1-3 år. 

3. Hvor kan jeg tage min uddannelse som massør?

En uddannelse som massør kan du tage flere steder i Danmark på massageskoler. Nedenfor vil vi anbefale nogle massageskoler, som vores egne massører er blevet udlært igennem.

  • At-work blev stiftet i 1992 af Camilla Hilbrands, som forudså, at sundhed på arbejdspladsen vil være en fordel for medarbejderne. AtWork har et væld af undervisere, som uddanner både private og virksomheder.

    AtWork udbyder uddannelser som bl.a. massør, personlig træner, kostvejleder, zoneterapeut, lifecoach m.m.
    Uddannelserne kan tages i hele landet eller online.
  • Tengbjerg Massørskole blev stiftet i 2001 af Jeppe Tengbjerg. Skolen tilbyder både uddannelse som massør, zoneterapeut samt en akupunkturuddannelse. Derudover tilbyder skolen også en række efteruddannelser bl.a. inden for skadesterapi og muskelterapi.
    I den teoretiske undervisning får du undervisning i anatomi, fysiologi, sygdomslære, samt læren om de grundlæggende krav for at blive selvstændig. 

    Teoriundervisning veksler mellem gruppearbejde, holdundervisning og opgaveløsning. Dermed sikres der en bred forståelse af den teoretiske viden. 

    Skolen tilbyder også E-learning for dig, som har brug for en hverdag med stor fleksibilitet. På den måde får de studerende et læringsforløb gennem en læringsplatform, hvor de kan tage forløbet derhjemme – uanset om man befinder sig i Danmark, Spanien eller USA. Den teoretiske undervisning bliver udsendt fra Næstved.
  • Massørskolen Fyn blev stiftet i 2011 af Anders Nielsen og Jens Steen Nielsen. De kom begge med en viden inden for sundhed og kroppens funktioner, som de gerne ville dele med andre.
    Udover teoretiske fag som anatomi, fysiologi og sygdomslære, så kommer man også i praktik på skolens professionelle klinik. Her lærer man at håndtere et kundeforløb og om opfølgning på behandlinger.
  • Innowell blev stiftet i 2005 af Brian Moesgaard. Innowell tilbyder fjernundervisning med mulighed for at uddannelse / kursus indeholder lige så meget teori og praksis som et traditionelt studie.
    Innowell mener, at fjernundervisnings-metoden er et godt værktøj til at realisere den enkelte studerendes uddannelsesbehov, hvis man har brug for stor fleksibilitet. Gennem fjernundervisning er det også muligt for underviserne at følge med i de studerendes aktiviteter løbende.
  • Prisen for en massøruddannelse kan variere meget, alt efter hvor lang tid uddannelsen varer. Den kan koste alt fra 10.000 – 120.000 kr. (under massøruddannelsen er man ikke SU-berettiget).

4. Hvad skal jeg specialisere mig i? 

Du skal gennemtænke dine muligheder og interesser, da der findes mange typer og uddannelser indenfor massage. Nogle massøruddannelser er rettet mod at helbrede muskler, andre er rettet mod at afhjælpe stress og andre mod at afhjælpe specifikke fysiske lidelser.

Det vil derfor være en god ide at overveje, hvad du er mest interesseret i så du kan være sikker på at få en passende uddannelse.
Du kan ligge tankerne i blød og undersøge, hvad det indebærer at være massør, hvilken type kunde du ønsker at hjælpe og derefter begynde at tænke over hvilken type massage du ønsker at specialisere dig i.

Det overordnede formål med massagen er ofte at give en kunden en afslappende oplevelse så velværet øges og ømhed afhjælpes. *
Som massør skal du huske at have en god dialog med kunden, så kunden føler sig tryg igennem behandlingen. 

Nedenfor er forslag til forskellige typer af massage du kan undersøge nærmere:

  • Sportsmassage er en effektiv måde at massere på og er mere dybdegående. Den er især effektiv for sportsudøvere da muskelfibrene nedbrydes under sport og skal genopbygges igen efterfølgende.
    Her kan en massør med speciale i sportsmassage, hjælpe med at effektivisere helingen af muskelfibrene og reducere ømheden.
    Sportsmassage øger blodcirkulationen og smidighed af muskulaturen og kan det hjælpe kroppen til at udskille de mælkesyrer, der kan ophobe sig i kroppen under træning.

    Selvom massagen primært udføres med hænderne, så kan man også benytte sig af andre metoder såsom brug af albuer, underarme og knæ. På den måde lægges der det nødvendige tryk på musklerne.

    Som sportsmassør består dit arbejde i at forebygge skader og behandle tidligere muskel- og sportsskader. Du arbejder ofte med kunder der er fysisk aktive; både professionelle sportsudøvere og motionister.
  • Fysiurgisk massage også kaldet den klassiske massage, er en dybdegående massagetype, hvor der tages udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler, sener og ledbånd.
    Massagen fokuserer på bindevæv og led i kroppen, og anbefales til dem som har muskelspændinger. Man arbejder som regel fra område til område, hvor man starter med stødende tryk, så musklen bliver varm og afslappet og derefter laver man mere dybdegående massage af musklerne. Varmes musklerne ikke op, så vil behandlingen være mindre effektiv, da kroppen automatisk vil spænde imod. Når den spændte muskel er varm, bliver man i området og arbejder hele musklen igennem så spændingerne forsvinder. 
    Den fysiurgiske massage hjælper desuden på blodcirkulationen, udskillelse af affaldsstoffer og øger kundens kropsbevidsthed.

    Som fysiurgiskmassørs arbejde består ofte i at skabe velvære og ro, men også at afhjælpe forskellige former for smerte, lindre ømhed og forebygge skader i muskler og led. Derfor er det vigtigt at have et indgående kendskab til kroppens anatomi.
  • Velvære-massage er en klassisk gennemarbejdning af kroppen, hvor der åbnes op for sind og sjæl, da massagen påvirker dit nervesystem positivt. Gennem den travle hverdag opbygger kroppen usunde mængder af stresshormoner grundet fx arbejdet, deadlines, trafikpropper og problemer i parforholdet. Disse hormoner kan have en negativ effekt på din fysiske tilstand, og kan resultere i fx fordøjelsesproblemer, hovedpine eller søvnløshed. En velværemassage nedsætter stresshormonerne i kroppen og efterlader dig afslappet med en ny positiv energi.
  • Fysioterapeuter hjælper mennesker, der er berørt af skade, sygdom eller handicap gennem bevægelse og motion. Fysioterapi hjælper med at opretholde helbredet for mennesker i alle aldre og hjælper patienter med at håndtere smerter og forebygge sygdom. Behandlingen hjælper med at forbedre udvikling og lette bedringen, hvilket gør det muligt for mange mennesker at blive i arbejde, så de ikke får sygedage på arbejdet. Det er et videnskabsbaseret erhverv og er en “hel persons”-tilgang til sundhed og velvære.

5. Få dit certifikat

Når du er færdig med din uddannelse som massør, skal skolen hjælpe dig med at forstå licenskravene og få dit certifikat, så du kan yde behandlinger.
Hvis du planlægger at starte din egen virksomhed, er du nødt til at få en virksomhedslicens fra din kommune, hvor du skal indsende dine certifikater, for at få udleveret et CVR-nummer.

Nogle vælger at søge alternativ behandling til psykiske såvel som fysiske problemstillinger, hvis de skal arbejde på en klinik. De fleste forsikringsselskaber vil kun forsikre behandlere, som er RAB-godkendte.

RAB-godkendelse

Registreret Alternativ Behandler (RAB) er en mulighed for at skille dig ud, og det signalerer kvalitet og sikkerhed overfor dine klienter, eller potentielle klienter som søger en alternativ behandler, der har en større erfaring. En RAB-godkendelse er med andre ord en blåstempling, der giver din praksis bedre vilkår. 
RaskRask har en del RAB-godkendte massører.

Hos RaskRask er det ikke et krav at du skal være RAB-godkendt, før du kan komme ud og give behandlinger. Vi er i stedet forsikret af Tryg-forsikring, som ikke stiller krav om at du skal være RAB-registreret. Det er en god mulighed for dig, der lige er blevet færdig med din massøruddannelse og gerne vil ud og have noget erhvervserfaring.

6. Bestem, om du skal starte din egen virksomhed eller kigge efter et job.

I forlængelse af punkt 5, så er det nu tid til at finde ud af hvad dine muligheder er.
Selvom man normalt kan tjene flere penge på at starte egen virksomhed, så kan det være en lang proces. Det kan nemlig være vanskeligt at få klienter til at begynde med, og forretningsudgifterne kan hobe sig op. Hvis du vil starte egen virksomhed, så skal du leje en plads på et centralt sted for at hente masser af klienter – og på de centrale steder er der højere lejeudgifter.

Hvis du ikke vil være selvstændig, kan du starte ved en klinik. Her er det klinikken, som styrer din tid og ansvaret for dine tjeneste og forretninger, og her har du mere jobsikkerhed end som selvstændig med egen klinik. Der er dog begrænsede antal jobs og arbejdstimer ved etablerede klinikker.

Hvis du ønsker at være chef for dig selv, slippe for de administrative opgaver, have fuld fleksibilitet, styre din egen tid og tjene gode penge – Her kan du læse mere om arbejdet som massør, hos RaskRask.

7. Gør en forskel

Nu er du forhåbentlig blevet fyldt op med en masse værdifulde informationer, og blevet klogere på hvad du vil. Gør en forskel for de mennesker, som ønsker mere velvære i deres liv ved at blive en del af massørholdet hos RaskRask. Vi håber, at du vil overvejelse en uddannelse som massør. Vores mål er at fremme trivsel og velvære hos det enkelte menneske, og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Kontakt os endeligt, hvis du er interesseret i at høre mere om samarbejdet.

Har du brug for mere information? Læs mere her

Du kan læse om fordelene ved at være massør hos RaskRask her.

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en behandler nær dig

Til toppen