Er det normalt at være øm efter massage? | RaskRask

Du har lige fået en vidunderlig massage, og du føler dig både afslappet og forynget. Men næste morgen vågner du op med muskelømhed, træthed og du føler dig ikke helt som dig selv. Hvad er der sket? Der er gode chancer for, at det er massagen, men bare rolig! Det er helt normalt. Et studie publiceret af “Journal of Alternative and Complementary Medicine” viser, at ca. 10% af alle som modtager en massage, har en form for ømhed eller ubehag de efterfølgende dage. Denne ømhed skyldes en inflammatorisk respons, som stammer fra små revner i muskelvævet. Det starter en tilstrømning af hvide blodceller, som arbejder på at genopbygge de pågældende muskler. Vi har alle forskellige kroppe, og der findes flere potentielle svar på, hvorfor lige netop du føler ømhed efter en ellers dejlig massage.

Noget ømhed er normalt

Et generelt svar er ifølge Keith Grant, leder af ‘Sport og Deep Tissue Massage Department” på McKinnon-Instituttet i Californien, at når det kommer til at være øm efter massage, så minder svaret en del om grunden til ømhed efter styrketræning. Hvis dine muskler ikke er vant til den belastning massøren påfører, kan de reagere på denne nye måde at bruge musklerne på. En af de reaktioner kan være ømhed. Grant understreger dog, at ømheden ikke bør vare mere end én-to dage. Hvis det fortsætter, kan det være et tegn på, at massagen har været for intens, og at massøren derfor bør justere dette i næste session. Men ligesom ved styrketræning, vil din krop gradvist vænne sig til massage, og følelsen af overlast i musklerne vil forsvinde.

Mængden af sanseindtryk kan spille en rolle

Der findes andre teorier om, hvorfor man kan opleve ømhed efter en massage. Grant peger eksempelvis på en teori som pt. bliver undersøgt af eksperter. Neurologisk følsomhed eller “sensibilisering”, der ser på kroppens reaktion på massagen som helhed. Som Grant forklarer, stimulerer massagen det centrale nervesystem og kroppen reagerer på den øgede mængde informationer.

Andre grunde til, at du kan være øm efter massage:

  • Dine muskler var ikke varmet op: Hvis du får en type massage, som går dybt i vævet fx, fysiurgisk eller sportsmassage, er det nødvendigt at varme behandlingsområderne op ved lidt let massage inden den dybdegående massage starter.

  • Massøren var ikke opmærksom nok på din krops signaler: En god massør er i stand til at aflæse kroppens subtile signaler, hvis massagen grænser til at blive ubehagelig eller ligefrem smertefuld. At finde en god massør kan være svært, men der findes i dag forskellige udbydere, der garanterer topprofessionelle massører af en høj sundhedsfaglig kvalitet.

  • Overbelastede eller nedbrudte muskler kan også forårsage ømhed. Dette kan ske afhængigt af, hvilken stand muskelvævet i området har og hvilken slags massage der udføres.

  • Dit sind/krop har en forsinket reaktion: Hvis massageoplevelsen har overskredet din mentale og følelsesmæssige komfortzone er det muligt, at din krop reagerer på massagen ved at blive mere anspændt. Derfor er det altid vigtigt at sige fra, hvis du oplever nogen form for fysisk eller psykisk ubehag under massagen, så dette kan undgås.

Gode råd for at reducere ømhed

Din massør er ikke synsk. Derfor er det vigtigt at kommunikere åbent og tydeligt under behandlingen. På den måde kan din krops signaler og smertetærskel guide behandleren til den bedst mulige oplevelse for dig. Indtag rigeligt med vand umiddelbart før din massage og husk fortsat et øget væskeindtag de følgende dage. Grunden til dette er, at der bliver frigivet toxiner fra vævet, når man bliver masseret og vand hjælper med at skylle disse giftstoffer ud af kroppen. Det vil også rehydrere dit væv, forøge din blodcirkulation og reducere eventuelle negative effekter som ømhed.
Det kan også anbefales at lave et varmt epsom salt bad, som virker muskelafslappende og lindrende. Det virker ved at varmen fra badet øger blodgennemstrømningen, samtidigt med at magnesiummet fra epsom saltet bliver optaget gennem huden. Magnesium er et meget vigtigt mineral for kroppen, og hjælper både knogler, muskler og kredsløb til at fungere optimalt.

Lyt til din krop

Husk at din krop er en organisme, der består af komplekse systemer, som reagerer på en konstant skiftende tilstrømning af eksterne faktorer. Tag det roligt efter din massage, da det er vigtigt at slappe af og give din krop mulighed for at genfinde sin naturlige balance.
Benyt dig af massage jævnligt, kombineret med motion og træning, som fundamentet for et godt helbred. Og husk at hvis du vågner og er lidt øm morgenen efter er det sikkert fordi du havde en rigtig god massage.

Brug for massage?

Læs mere om, hvordan massage kan afhjælpe dine spændinger og smerter.

Læs mere
Til toppen