Fysiurgisk massage også kaldet den klassiske massage, er en dybdegående massagetype, hvor der tages udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler, sener og ledbånd.
Massagen fokuserer på bindevæv og led i kroppen, og anbefales til dem som har muskelspændinger. Man arbejder som regel fra område til område, hvor man starter med stødende tryk, så musklen bliver varm og afslappet og derefter laver man mere dybdegående massage af musklerne. Varmes musklerne ikke op, så vil behandlingen være mindre effektiv, da kroppen automatisk vil spænde imod. Når den spændte muskel er varm, bliver man i området og arbejder hele musklen igennem så spændingerne forsvinder. Den fysiurgiske massage hjælper desuden på blodcirkulationen, udskillelse af affaldsstoffer og øger kundens kropsbevidsthed.
Som fysiurgiskmassørs arbejde består ofte i at skabe velvære og ro, men også at afhjælpe forskellige former for smerte, lindre ømhed og forebygge skader i muskler og led. Derfor er det vigtigt at have et indgående kendskab til kroppens anatomi.