Spiller du golf? Så skal du måske overveje en massage - RaskRask

Som golfspiller skal du kunne svinge køllen med stor kraft og være fleksibel. Hvis du gentager den samme bevægelse mange gange og træner kroppen hårdt uden at passe nok på den, kan det forårsage ømhed og skader såsom smerter i lænden eller i skuldrene. Derfor er det vigtigt, at du restituerer og plejer din krop. En måde at støtte den på er gennem massage. Der er flere grunde til, hvorfor massage er godt efter golf. Her får du seks af dem.

1. Det forbedrer dit blodomløb

Massage forbedrer blodcirkulationen. Ved hjælp af tryk på musklerne kommer der mere iltet blod til dem, og dermed mindskes muskelømhed. Den øgede ilttilførsel betyder også, at kroppen bliver bedre til at bekæmpe betændelsestilstande.

2. Det forbedrer din fleksibilitet

Når du får massage øges dit bevægelsesområde samt din fleksibilitet og ydeevne. Regelmæssige massagebehandlinger hjælper både kroppen med at strække ud og slappe af i stive led og muskler, hvilket mindsker din risiko for skader ved golf. 

3. Det reducerer smerter

Massage mindsker smerter og får kroppen til at slappe af. Det forbedrer også din søvn og restitution. Når musklerne er afslappende under massage, reduceres kompression af nerver og blodkar, og dermed har kroppen gode vilkår for at reparere sig selv. 

4. Det kan hjælpe på din kropsholdning

For at du kan yde optimalt og undgå skader og overbelastninger, er det vigtigt med en ordentlig kropsholdning. Under en massage slapper musklerne af, og det hjælper kroppen med at korrigere en dårlig kropsholdning. Massagen hjælper også, hvis du har ondt i ryggen grundet din kropsholdning.

5. Det mindsker risikoen for skader

Regelmæssig massage hjælper med at gøre dine muskler mere afslappede, også under golf. Det betyder, at risikoen for at få skader er mindre. Når blodcirkulation forbedres, får du også flere vigtige næringsstoffer ud til musklerne, hvilket hjælper dem med at komme sig efter hård fysisk aktivitet.

6. Det forbedrer dit mentale fokus

Massage reducerer mængden af stresshormoner i kroppen. Det er godt for dit nervesystem og gør, at det er lettere af være fokuseret under golf. Når du er stresset, påvirker det dine muskler og evne til at fokusere negativt, og derfor er det vigtigt at få behandling mod stresssymptomer.

Book en massør hjem til dig

Gennem RaskRask kan du booke en sportsmassage eller en dybdegående massage, hvor massøren kommer hjem til dig. Begge typer massage er effektive til at forbedre dine evner inden for golf. Læs mere om de forskellige massageformer her.

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en behandler nær dig