Mange skader på kroppen kan drage fordel af kinesiotape teknikker. Teknikken er elsket af nogle fysioterapeuter, mens andre afskyr den. Årsagen til dette er, at nogle gange er kinesiotape den eneste behandling. Andre gange bliver det brugt i mangel på andre løsninger. Hvis man studerer forskningsgrundlaget og kombinerer det med eksperternes mening, er der lidt begrundelse for brugen af kinesiotapeteknikker i isolation, ved enhver tilstand. Grunden til dette er, at tapingen ofte er til, for at lette normale- eller undgå smertefulde bevægelser, som en del af genoptræningsplanen. Det hjælper imidlertid ikke til at helbrede skaden hurtigere og teknikken er heller ikke i stand til at reducere risikoen for at skaden sker igen.
Der er intet mere irriterende og ømt end en hudreaktion på kinesiotape. Hvis du tidligere har haft en reaktion på klæbrige plastre, bør du undgå brugen af kinesiotape. Hvis du på grund af øvelser, får det varmt eller bliver svedig, bør du også undgå brugen af kinesiotape, da det kan øge risikoen for en hudirritation. Hvis du er usikker, så bed om en lille prøve af tapen og prøv det først af i 24 timer ved at anvende det på dit håndled. Observer derefter tapen hver time. Når tapen påføres, skal du kontrollere, om huden udvikler rødme eller kløe under kanterne af tapen. Hvis dette sker, skal du med det samme fjerne det og drøfte det med din fysioterapeut.
Der er mange forskellige typer af tape på markedet i dag. Hundredvis af mærker har udviklet deres egen version på baggrund af to væsentlige ideer. Den første er McConnell-tape, hvor et fast, ufleksibelt tape anvendes på kroppen. Denne tape har ikke meget stretch i sig. Den anden form er Kinesiotape. Denne tape har meget mere fleksibilitet og elastisk stretch i sig. Fortalere for de to forskellige typer mener, at der er mange og varierede effekter at opnå af dem begge. I øjeblikket fortæller studier os, at McConnell-tape giver nogle begrænsninger ift. til visse bevægelser i en kort periode under anvendelse. F.eks. kan en rugbyspiller have gavn af ankel taping under en kamp, for at forhindre overanstrengelse af ledbåndet under den næste træning.
Kinesiotape derimod har i øjeblikket ikke vist sig at have nogen restriktioner på bevægelse. Det menes at være fordelagtigt for bevægelsen af de forskellige lag inde i legemet. F.eks. efter en skade i arvæv eller ved hævelse, hvor de forskellige lag kan have svært ved at bevæge sig effektivt over hinanden, som de burde. Kinesiotape menes at kunne hjælpe bevægelsen ved at løfte hudlaget lidt, så lagene nedenunder bedre kan glide under bevægelse. Det er dog endnu ikke blevet påvist i studier. Din fysioterapeut kan hjælpe dig med at træffe beslutningen om, hvilken teknik, der er til mest gavn for dig.
Det blev tidligere kort nævnt, at isoleret brug af taping efter en skade ikke giver megen mening, da den med al sandsynlighed kun behandler en lille del af problemet. Hvad der er kendt fra de fleste studier inden for tapingteknikker er, at det er et effektivt supplement til andre aktive behandlinger. Det hjælper nemlig med at løse de underliggende problemer, som begrænser genopretningen efter en skade. Et godt eksempel på dette er ankelforstuvninger. En meget almindelig skade, hvor tapingteknikker ofte er blevet anvendt. Best practice og flere studier har vist, at tilstanden og genoptræningstiden efter en ankelforstuvning forbedres ved at kombinere tapingteknikker med balance og kontroløvelser. Hvorfor det er tilfældet diskuteres stadig. En mulig forklaring er, at tape kan bidrage til at aktivere de rigtige muskler omkring anklen under øvelserne. Noget som ellers ikke er let at opnå, hvis man har megen smerte og musklerne er forhindret i at arbejde ideelt.
En af de oprindelige begrundelser for at anvende taping var, at det bidrager til at løsne op og beskytte leddet efter skade. Man mente, at man kunne støtte genopretningen ved at begrænse bevægelser, som der kan forårsage skade og gøre, at skaden kommer retur. Vi ved nu, at denne teori er fejlbehæftet. Der er nok beviser til trygt at kunne sige, at enhver tape ikke er i stand til at holde et skadet område helt stille, når det anvendes, og bestemt ikke efter 10-15 minutters aktivitet med det på. I virkeligheden kan det være, at det hæmmer god muskelaktivitet og normal muskelkontrol omkring leddet. Det kan endda gøre musklerne dovne i bevægelse og på den måde gøre mere skade. Dette undersøges stadig, men der er enighed om, at det primære formål med taping må være at få udøverens muskler til at støtte og stabilisere det skadede område.
Kinesiotape er en af de behandlinger, der forbliver moderne, selvom det har vist sig ikke at være det mest nyttige. Når du ser et Premier League fodboldhold komme ud på banen og en eller to spillere er dækket i farvestrålende tape, undrer du dig måske over, at det har fået dem tilbage i topform. Så kan det nemt være, at vi begynder at spekulere i, om det ville hjælpe os selv med at komme tilbage i det spil, vi nu engang elsker. Vi bliver påvirket af det, vi ser, og kinesiotape er en synlig og opnåelig mulighed for de fleste. Tænk grundigt over, hvad du forsøger at opnå. Få din fysioterapeut til at forklare begrundelsen for, hvorfor det måske eller måske ikke, vil gavne i lige netop din situation. Sørg altid for, at det ikke er det eneste, du gør, for at rette op på en skade. Og gør det af den simple kendsgerning at intet, der er værd at have, let kan opnås med en smule tape.
Indtast din adresse og find en behandler nær dig
