Historien bag | RaskRask

I starten af 2015 spillede en af medstifterne af RaskRask indendørs fodbold på Fodboldfabrikken i Århus. Teknisk er han klart den dårligste, men han gør op for det, med udholdenhed og gåpåmod.
Men det selv samme blev hans nedgang i kampen, da han endte på den forkerte side af en tackling. Hans fod lavede en 360 graders vending, og han faldt sammen i smerte. Der var ingen tvivl: han havde bruge for fysioterapi. Nu!

Han ringede til lægen, og fik en tid i slutningen af næste uge. Det var koldt og besværligt at komme derned, især med en fod han knapt kunne gå på. Efter en halv time i et venteværelse, brugte lægen 40 sekunder på at lave en henvisning til en fysioterapeut. Det var spild af både hans og lægens tid, og systemets resourcer.

Derefter skulle han ringe til fysioterapeuten, hvor han igen først kunne få en tid i næste uge, og igen skulle transportere sig ned til et sterilt venteværelse. Endeligt fik han hjælp, og gennem et forhandlingsforløb kom han på toppen igen. Når man endeligt kan komme til, er fysioterapeuter meget seje.

Men hele processen havde været alt for lang og besværlig. Han havde været i smerter i næsten tre uger, inden han så fysioterapeuten. Og det havde fyldt alt for meget i hans hverdag.

Startup Weekend Health Aarhus 2015

Hvis det var et problem for ham, vidste han, at det også var et problem for andre. Det faldt meget heldigt sammen med iværksætter-konkurrencen Startup Weekend Health Aarhus 2015, hvor man en hel weekend arbejder med passionerede iværksættere, om en ny idé.

Et konkret problem, især ét man har følt på egen krop, er altid det bedste udgangspunkt for en ny iværksætteridé.

Så den oprindelige idé blev præsenteret for de andre iværksættere:

  • Man skulle kunne få fysioterapi on-demand.
  • Der skulle ikke være nogen ventetid og rejsetid til lægen, for at få en henvisning, og igen ved fysioterapeuten.
  • Det skulle være privat fysioterapi, så man slap for lægebesøget og henvisningen. Men derved også uden støtte fra statsstøtte, som så gør det lidt dyrere. Til gengæld ville fysioterapeuterne kunne spare behovet for en klinik og en sekretær, så det alligevel blev til en rimelig pris.
  • Så alt i alt: hurtig hjælp i hjemmet – fysioterapi på brugerens præmisser! I stedet for på systemets’.

RaskRask bliver til

Der blev samlet et stærkt team, og vi endte med at vinde iværksætter-konkurrencen.
Helt i starten var idéen en mobil app, og vi hed Healthy Homie. Det har ændret sig siden, som så meget andet. Men det første spæde spadestik til RaskRask var taget.

Der har været flere, der ville arbejde videre med idéen sidenhen, men med det hårde arbejde og de mange timer, er holdet endt med stifterne Liene, Jesper og Albert, som er fuldt dedikeret. Og så har vi et stærkt team af rådgivere i ryggen.

Alt hvad vi har lært siden hen, har bare bekræftet os i, at der er et problem og et behov, som vi kan løse.

Og så har vi fundet ud af, at flere fysioterapeuter er vilde med konceptet! Især dem med job på deltid, som er trætte af besværet med supplerende dagpenge. Eller de ambitiøse, der studerer fysioterapi på et ekstra højt niveau, som gerne vil bruge deres evner i praksis. Eller de selvstændige, som skal have hjælp til at skaffe kunder. Med RaskRask kan de nemt supplere op med ekstra timer, præcis når det passer dem.

Så fysioterapeuterne får mulighed for at hjælpe, udvikle sig, og tjene lidt ekstra. Alle de fysioterapeuter vi samarbejder med, værdsætter at møde deres kunder i hjemmet. Det er en helt anden måde at møde kunderne på, da man slapper meget mere af i sit eget hjem. Miljøet er mindre sterilt, og fysioterapeuten får en bedre idé om hvem kunden egentlig er. Derved kan man bedre hjælpe dem, præcis der, hvor de er som mennesker!

Status quo

Vi er på nuværende tidspunkt stadigt et nyt koncept. Men vi har allerede haft en del kunder igennem. Fra alle dem vi har hørt fra, har vi mødt roser og tilfredshed. Der er så mange, der har for ondt, eller for travlt, eller for langt, til at gå den besværlige vej i det bureaukratiske system.
Den form for feedback betyder alt for os! Vi lever for vores kunders tilfredshed. Og det driver os til at gøre det endnu bedre. Vi vil hjælpe folk på en måde, som de ikke kunne blive hjulpet på før. Det motiverer os, og får os op om morgenen.

Og vi vil give ekstra jobmuligheder til de mange fysioterapeuter og massører, hvor det ikke lige passer ind med en 37 timers stilling fra kl. 8-16.

Vi er i en stor del af Danmark, men vores mål er at levere nemt tilgængeligt sundhed og velvære til alle i Danmark. Fremtidens massage!

Vi har gået fra simpel idé, til tilbagevendende tilfredse kunder på under ét år. Og sådan har det fortsat.

LÆS MERE OM OS HER

Book tid til velvære

Indtast din adresse og find en behandler nær dig

Til toppen