fbpx

Det er sket siden Løvens Hule

Det er sket siden Løvens Hule

På fem år er RaskRask vokset eksplosivt, og de seneste seks måneder er ingen undtagelse. Der har kort sagt været fuld fart over feltet, siden optagelserne til Løvens Hule sluttede i september 2019. 

Jan Lehrmann og Christian Arnstedt var de to Løver, som investerede i RaskRask. Det var netop en af de to, som vi havde håbet at få med på holdet. At få dem begge to med var et drømmescenarie for os, da de kommer med hver deres kompetencer og erfaringer, som skal hjælpe os med at brede konceptet længere ud. I vores samarbejde efter Løvens Hule optagelsen i september, har de vist sig at leve op til alle vores forventninger – og mere til. De er knivskarpe på det strategiske, og har hjulpet os med at træffe vigtige beslutninger, om hvordan vi bedst udbreder konceptet til at hjælpe flere kunder og massører.

Jan Lehrmann og Christian Arnstedt er investorer i RaskRask. Foto: Carsten Andersen

På et halvt år er vi gået fra 100 til 150 massører, og vi har arbejdet på at gøre hjemmesiden toptunet og mere brugervenlig. Senest har vi søsat et spritnyt bookingsystem, som gør det meget nemmere at være kunde og behandler, og vi glæder os til at udvikle endnu flere tiltag de kommende måneder.

Det har været en spændende og lærerig periode, som har budt på udfordringer og succesoplevelser i mange forskellige størrelser. Tiden er fløjet afsted, og vi nyder hvert eneste minut!

Morgenmad og storskærm

Da programmet blev tilgængeligt den 13. februar spiste hele hovedkontoret morgenmad sammen, mens vi så programmet på storskærm. Vi kan godt afsløre, at vi fik set det mere end én gang den dag.

CEO Albert Kirk Iversen i Løvens Hule. Foto: Carsten Andersen

Vi er heldigvis ikke de eneste, der er begejstrede for programmet – og for massage. Da Løvens Hule sluttede kl. 21, fik vi så mange henvendelser, at vores server og mailsystem brød sammen. Heldigvis fik vi det hurtigt op at køre, så vi kunne tage imod de mange henvendelser.

Tak!

Vores fantastiske massører og trofaste kunder har været altafgørende for, at vi er nået hertil i dag. Sammen med jer har vi formået at vækste virksomheden, så vi kan nå ud og hjælpe endnu flere rundt om i landet. I er de vigtigste brikker i puslespillet og årsagen til, at RaskRask eksisterer i dag. Det vil vi gerne sige tak for!

Sammen skaber vi mere velvære i hverdagen, som giver overskud til det, der betyder noget.