fbpx

Information om coronavirus

Information om coronavirus

Hos RaskRask er helbred og sikkerhed hos kunder og massører altid højeste prioritet. Vi følger derfor udviklingen af coronavirus (COVID-19) og Sundhedsstyrelsens anbefalinger nøje. Efter Statsministerens udmelding er det nu helt officielt, at alle massører skal lukke ned til i hvert fald d. 13. april. Vi har selvfølgelig stor respekt for Sundhedsstyrelsens arbejde med at begrænse smittefaren og beskytte sundhedsvæsenet. Derfor kommer der ikke til at foregå nogle behandlinger i denne periode.

Vi beklager selvfølgelig besværet for jer som har ondt og brug for hjælp nu og her, men håber jeres forståelse og tålmodighed.

Alle vores massører er selvfølgelig kede af, at de ikke har mulighed for at bruge deres massørkundskaber til at hjælpe disse dage. Til gengæld har flere af dem meldt sig som sundhedsfaglige vikarer, for at støtte op om sundhedsvæsenet i denne svære tid. Det kan vi kun være stolte af!

Havde du rabat eller gavekort til din booking, vil disse stadig være gældende, når du booker en ny tid senere. Du skal blot kontakte administrationen hos RaskRask, så ordner vi det for dig. Selvom du ikke kan booke til marts, er det stadig muligt at forudbestille til maj på hjemmesiden.

De seneste par uger har vi fået mange positive tilkendegivelser, og vi mærker en stor opbakning til RaskRask på trods af den svære situation. Vi vil gerne sige tak for den store forståelse og de mange hilsner – og vi glæder os til at komme på den anden side af krisen, så vi igen kan bringe sundhed og velvære ud til de danske hjem og virksomheder.

Er du i tvivl, om du bør få massage, så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar ved telefon og chat til at tage imod din henvendelse.

OPDATERING: Ovenstående gælder nu til d. 10. maj.

Til forsiden