3 tips til hvordan du får mere ud af din massage | RaskRask
3 tips til fysioterapi behandling

3 tips til hvordan du får mere ud af din massage

3 tips til hvordan du får mere ud af din massage

Inden du modtager en massage er der nogle få ting du kan gøre, for at få mest ud af den. Læs med her, og følg vores 3 tips som du nemt kan forberede inden din massage starter. På den måde får du får mest muligt ud af din behandling:

1. Vælg det rigtige tøj

Hvis du har et spændt eller ømt område, vil din massør naturligvis tage fat i dette. Massøren vil sandsynligvis også skulle arbejde i områderne lige over og lige under. Forbered dig på dette, ved at have det rigtige tøj på! Hvis du fx skal have masseret dine skuldre, så forbered dig på at du skal kunne tage trøjen af så skuldrene er fri. Kvinder kan fx tage en top på, med tynde stropper. Korte shorts er oplagte, hvis du skal have massage af dine ben, så massøren har mulighed for at behandle områderne bedst muligt.

3 tips

2. Tænk over dine symptomer

Massørens vurdering af din tilstand, er en analyse af hvad der forbedre eller forværrer din udfordring. Det gør det muligt for massøren, at give dig en præcis diagnose af udfordringen, og en bedre idé om, hvor meget der kan gøres på én massagebehandling, uden at det gør dig alt for øm bagefter.

Hvis massøren ikke er i stand til at give en præcis diagnose, vil massøren være mere påpasselig i begyndelsen af massagen. Det kan derfor også betyde, at massøren har brug for mere tid til at løse udfordringen. Sæt dig ned og tænk godt over dine symptomer. Du kan eventuelt skrive dem ned inden din behandling.

Her er nogle ting du kan tænke over:

  • Hvis du har et konkret problem, hvad er så historien bag? Hvornår startede det?, Er det blevet værre eller bedre siden det startede?, Er det første gang du har de problemer? Og har du fået foretaget nogle undersøgelser såsom blodprøver eller røntgenfotografering af området?
  • Har du tidligere fået en fysiurgisk massage?, Har du fået lægeundersøgelser eller andre behandlinger, såsom en fysioterapi, besøgt en kiropraktor eller osteopat?
  • Hvilke ting gør problemet bedre og hvilke ting gør det værre?
  • Har du flest smerter om aftenen eller om morgenen?
  • Tager du nogle former for medicin? Hav evt. en liste over din medicin, klar til massøren.
  • Har du andre symptomer, såsom svedeture eller følelsesløshed?
  • Hvad vil du gerne kunne gøre igen, som problemet forhindrer dig i at gøre?

Ovenstående giver dig tid til at tænke over svarene før massøren kommer hjem til dig. Dette gør arbejdet nemmere for massøren og giver dig en bedre massage. Hvis du fx får smerter i dit knæ ved at gå, kan du prøve at se hvor meget der skal til, før dine smerter starter. Du kan også se på, om der er noget bestemt der trigger smerten – nogle bestemte måder at gå på, eller efter at have gået i bestemte terræner.

3. Vær ærlig omkring din hverdag og dine behov

Alle kæmper med at starte nye rutiner. Hvis din massør har givet dig nye øvelser til at overkomme din udfordring, og du ved, at du ikke kan få det til at passe ind i din hverdag, så fortæl dette til massøren! Hvis du fortæller, at du har lavet øvelserne, uden egentligt at have gjort det, kan det påvirke din massagebehandling, eftersom massøren vil forvente forbedringer indenfor et bestemt tidsrum. Samtidig vil du ikke kunne se nogen fremgang. Så vær ærlig overfor dig selv og massøren, og få et mere simpelt program, der er mere overkommeligt i en travl hverdag. Fortæl hvorfor du ikke kan få øvelserne til at passe ind, så din kan massør tilpasse øvelserne efter din hverdag og rutiner – på en måde du måske ikke selv havde overvejet.

Det er i øvrigt en god idé at være opmærksom på, at langt de fleste skavanker kræver et behandlingsforløb, med flere behandlinger inkluderet. Altså kan du inden din behandling, tænke over hvordan du bedst kan få de næste behandlinger til at passe ind i din hverdag. Oftest vil det være optimalt, hvis der går 1-2 til uger mellem dine behandlinger, men det kommer an på din konkrete problematik. Hvis din behandling er mere rettet mod vedligeholdelse og velvære, vil det oftest være mere passende med 4-6 uger mellem dine behandlinger. Massøren vil være behjælpelig med at vurdere dette. Efter din behandling kan du sammen med massøren planlægge den næste tid, som passer til din kalender!

Disse 3 tips er hurtige og nemme at gennemgå, og de vil give dig en bedre fysiurgisk massage, som du får langt mere ud af. God massage!

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på vores Facebook-chat, ringe på 93 88 00 63 eller skrive en mail til info@raskrask.dk.

BOOK DIN MASSAGE HER